Alliance Advokater Ishøj

Ugifte samlevende

Hvis ugifte samlevende går fra hinanden, er der ikke samme lovgivningsmæssige beskyttelse af parterne som for gifte. Det betyder, at de skal have endnu mere styr på deres aftaler, end hvis de havde valgt at indgå ægteskab. For at sikre sig næsten lige så godt som ægtefæller, kan samlevende udarbejde en række dokumenter i stedet for at give sit ”ja” i kirken.

  • Krydslivsforsikring, så man er sikret et kontantbeløb ved dødsfald
  • Samejekontrakt på større aktiver, f.eks. fast ejendom
  • Samlivsoverenskomst, hvad havde man med, hvad skal med ud mv.
  • Testamente, da man ikke automatisk arver hinanden, medmindre man har indgået ægteskab
  • Vær opmærksom på ejerforhold og lån

Grunden til, at man bør have en samejekontrakt ved køb af fast ejendom, er, at salg af ejendommen også kræver enighed. Det gør belåning, beboelse, og hvem der skal blive boende i tilfælde af uenighed også.

Man kan se en sådan aftale som en forsikring. Hvis tingene går så galt, at man ikke kan blive enige, står det sort på hvidt, hvem der har betalt hvad, hvordan man sælger, til hvilken pris, hvornår og hvordan – så undgår man slåskampe, der kan være tidkrævende, opslidende og meget dyre. Samme argument gælder for samlivsoverenskomst.

Man har en ide om, hvad der skal deles, hvis man går fra hinanden, men hvis ikke det står nogle steder, er der ingen, der kan hjælpe ved uenighed.

Testamentet er vigtigt, når man efterhånden har skabt et fællesskab, hvori der er værdier, f.eks. friværdi i ejendommen mv. Hvis ikke man har lavet testamente, vil arven efter loven tilfalde de nærmeste, dvs. til forældre eller søskende – og altså ikke samleveren. Hvis der er kommet fælles børn, vil barnet/børnene arve. Testamentet er derfor vigtigt, da ugifte samlevende IKKE arver efter hinanden, medmindre der er lavet et testamente.

Hvis uheldet er ude, kan en krydslivsforsikring/anden forsikring medføre udbetalingen af et kontantbeløb, som gør at efterlevende får det lidt lettere og måske kan blive boende i huset, selvom afdødes børn, skal have deres arv.

Kontakt:

Har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Birgitte Harring-Lund. Ring til vores kontor på tlf. 43 53 60 80, eller send en mail til kontor@alliance2635.dk.

 

KONTAKT

Alliance Advokater Ishøj
Ishøj Strandvej 87
2635 Ishøj
CVR. 3112 2023

(+45) 4353 6080
kontor@alliance2635.dk