Birgitte Harring-Lund
Jeg beskæftiger mig hovedsageligt med familieret, herunder forældremyndigheds-, bopæls- og samværssager, børnesager, separation/skilsmisse, bodeling, dødsbobehandling, oprettelse af testamenter og ægtepagter og køb og salg af fast ejendom. Jeg er udpeget retsmægler ved retten i Glostrup og Østre landsret.
Presse:
Jeg skriver artikler og står til rådighed for journalister og medier inden for mine forskellige fagområder.
Kurser/foredrag
Jeg er foredragsholder på Alliance Advokater Ishøjs kurser. Kurserne holdes på vores kontor og på Ishøj Bibliotek samt ude i foreninger mv. efter nærmere aftale.
Kurserne dækker emner som:
- Arv, gave og testamente
- Papirløst samliv
- Køb af bolig
- Piger og penge
Advokatvagt:
Hver anden mandag i lige uger fra 16.30 til 17.30 på Ishøj Bibliotek besvarer jeg og to andre advokater på skift spørgsmål fra borgere fra Ishøj kommune og nabo kommunerne: Advokatvagten er lukket i juli måned, skolernes ferier og på helligdage.
Jeg blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992 og advokat i dec. 1995. Jeg opnåede møderet for Landsret i marts 1996 og arbejdede et par år som ansat advokat. Jeg åbnede kontoret i Ishøj i 1998 og ansatte derefter en sekretær. I dag er vi en advokat og en sekretær.
Privat bor jeg i Ishøj sammen med mine to piger. Fritiden bliver brugt på familien og venner – og løbetræning, når der er tid til det.
I henhold til Advokatsamfundets vedtægter § 59a skal det oplyses, at kontorets advokat:
- Er beskikket som advokat af Justitsministeriet i Danmark,
- Er medlem af Advokatsamfundet
- Har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves
- Ikke anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.
- Samarbejder med andre om ydelse af bistand efter aftale med klienten, og giver på klientens anmodning oplysninger om de foranstaltninger, som Alliance Advokater Ishøj har truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter i den henseende.Kontorets forsikringsselskab og garantistiller er Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 København K.
KONTAKT
Alliance Advokater Ishøj
Ishøj Strandvej 87
2635 Ishøj
CVR. 2095 2776